Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Personale og ledelse

Personale 

Vi er en sammentømret og engageret personalegruppe, der tæller folk i alle aldre, anciennitet og køn. Vi har uddannede pædagoger, medhjælpere, faste vikarer, egen kok og ofte også studerende i praktik og meritstuderende. Det gør, at vi kan trække på alles erfaringer og gode ideer, og vi vægter samarbejde højt på tværs af hele huset. 

Vi er en lille institution, så alle, både børn og medarbejdere, kender hinanden og er trygge ved hinanden. Vi har et nærværende arbejdsfællesskab, der gør, at vi altid har fokus på det enkelte barn og dets behov, og hvordan vi kan støtte barnet bedst muligt i leg, læring og udvikling. 

Lige nu har vi en naturvejleder projektansat, som skal understøtte vores fokus på natur og bæredygtighed og hjælpe os med at blive endnu bedre til at gøre det til en del af hverdagen. 

Ledelse

Vores pædagogiske leder, Mathias Hjuler Kofod, har været i huset stort set hele sit arbejdsliv fra medhjælper til uddannet pædagog og nu leder.

Han kender derfor huset særdeles godt og brænder for Klerkegades børn og arbejdsmiljø. Der er altid mulighed for at gå til ham, og han viser med stolthed institutionen frem for potentielle nye forældre og medarbejdere.